|
Først og fremmest er dette en spirituel rejse for sjælen, hvor du
kan nyde den luksus, at rejse i en lille gruppe hvor det praktiske
er ordnet på forhånd. Du kan reflektere, meditere og måske få
klarhed over eksistentielle spørgsmål du funderer over.
Derudover er du også på en kulturel og historisk rejse med ophold på
pensioner eller rigtig gode hoteller med høj standard. Med på disse
rejser er erfaren rejseleder, som leder de vejledte meditationer og
øvelser samt lokale guider med indgående kendskab til landets kultur
og historie.
Vi har hver vor plads at udfylde i denne verden. Måske har du i
kortere eller længere øjeblikke haft den dejlige opløftende følelse
af at udfylde din plads. Det vil sige fuldt og helt at kunne
udtrykke "det væsen du er".
Denne rejse kan hjælpe dig til, at forstærke følelsen og giver dig
redskaber til at opretholde den, når du er tilbage i hverdagen
igen. Undervejs på turen kan du opnå større klarhed og fordybelse i
dit tema - evt. valgt hjemmefra - og det fælles oplæg du modtager. |