Lykke.

Jeg funderede lidt over lykken ombord på et krydstogtsskib på Lake Nasser. Årsagen var den saglige fornemmelse, jeg havde i hele min krop. Normalt kommer lykken i små glimt. Men jeg sværger, den var til stede i timevis på min sidste rejse til Ægypten.

Jeg var med på en tur, som startede i Cairo, men som derefter bragte os gennem ørkenen. I fire dage kørte vi i ørkenen. Tog man en lur i minibussen, var man stadig omgivet af sand, så langt øjet rakte, når man vågnede. Vi snakkede ikke så meget undervejs. De endeløse vidder gav lyst til at synke ind i sig selv og være stille. Det var helt meditativt i sig selv.

Vi overnattede på forskellige hoteller i oaserne. Det var helt underligt, når der pludselig dukkede en by og noget grønt op.
Turen fortsatte til Luxor og Aswan, hvor vi steg ombord på krydstogtsskibet. Også her kunne blikket finde ro og ingen begrænsninger, når man dovent afsøgte horisonten. Søen var umådeligt smuk. Der var meget tid til at slappe af og sole sig og blot være til. Og det var så en af dagene, jeg funderede over lykken.
Hvorfor følte jeg mig lykkelig? Der var mange grunde. Hanne Friborg er fantastisk at rejse med. Hun knokler for at gøre vores rejse perfekt og opfylde alle vores ønsker, små og store. Hun favner os alle, også de mennesker, der er en del af vores tur, - chaufføren, den ægyptiske guide og politimanden, som passede på os gennem ørkenen.
Skibet vi boede på, Nubian Sea, var vidunderligt. Besætningen var enestående. Den varme, vi blev mødt med alle vegne, kom fra hjertet, og det var nemt at gengælde varmen fra sit hjerte. Vi blev forkælede, som jeg aldrig har oplevet det før. Om eftermiddagen oplevede vi at få friskbagte pandekager, som de stod og lavede på dækket. En af dagene slæbte de al maden ud, så vi kunne få frokost på dækket.
Skønheden, stilheden, glæden, solen, varmen, alt bidrog til min lykkefølelse.

Det var saligt, og når jeg tænker på ferien, opstår der et stort savn efter den tilstand, der føltes så naturlig. Jeg vil øve mig i at holde fast i den stille puls, selv om hverdagen kan blive lidt hektisk. Og så ellers sende bønner til Vorherre om at formidle mig nogle penge, så jeg snart kan komme af sted til Ægypten igen….!

Venlig hilsen
Dorte Bredgaard.