Jeg lærte Hanne Friborg at kende for et par år siden. Jeg er kommet jævnligt hos hende siden for aurosomaterapi og healing. Jeg har ofte hørt hende fortælle, hvor fantastiske turene har været til Ægypten. Jeg havde egentlig aldrig forestillet mig at jeg skulle rejse til Ægypten, men Hannes entusiasme smittede og da jeg i forbindelse med en hushandel havde fået frigivet nogle penge, besluttede jeg, at nu skulle det være.

Jeg valgte turen med Nilkrydstogt.

De første dage på turen, var jeg i stor krise. Jeg kendte ikke kulturen, følte mig forkert klædt på, blev forbavset over at jeg skulle have penge med, hver gang jeg skulle på toilettet og turde ikke færdes alene på banegården.
Det var ubegrundet og det gik heldigvis over så jeg nu kunne nyde de fantastisk hjertevarme mennesker, vi mødte alle vegne. Nilen var fantastisk smuk. Templerne var overvældende at besøge.
Vi mediterede alle de hellige steder. De første gange skete der ikke så meget for mig i disse meditationer, men jeg tog senere revanche. På et tidspunkt blev det faktisk så overvældende at jeg ikke kunne sove om natten, fordi jeg blev bombarderet med billeder i mit hoved. Jeg bad om at få fred og det fik jeg.

Det var på en måde hårdt arbejde, at meditere så meget. Nogle dage var vi fantastisk sultne og startede forfra på suppen, efter vi var færdige med desserten. Nogle dage havde jeg hovedpine, endda migræne en enkelt dag. Andre dage var humøret godt og energien høj. Jeg oplevede at være lidt ”hudløs”. Da vi nåede til Edfu, skulle vi med hestevogn til templet. Jeg er stærkt knyttet til heste og her så jeg heste, der var så magre, som jeg aldrig har oplevet før. Nogle var halte, men måtte alligevel arbejde. Det var virkelig hårdt for mig, og tårerne flød i en lind strøm.

Vi trak aurosoma-kort hver dag, og Hanne tolkede. Jeg syntes det lød lidt overdrevet, det hun sagde. Jeg tænkte at jeg umuligt kunne have udviklet mig så meget. En af dagene sagde hun ”Nu har du sluppet lidelsen”. ”Ja, ja, den er god med dig” tænkte jeg.
Jeg blev konfronteret med en oplevelse straks jeg kom hjem. Og jeg reagerede spontant på en måde, hvor jeg bagefter tænkte ” ja, jeg har sluppet lidelsen!”

Der var flere synlige resultater. Jeg drikker ikke længere alkohol. Det smager simpelthen grimt og stærkt. Jeg kan savne hyggefornemmelsen ved at sidde med et glas rødvin, men det kan jeg vænne mig til.
Jeg har ikke spist hovedpinepiller efter jeg kom hjem. Inden turen havde jeg ofte hovedpine.

Lige da jeg kom hjem var mit sukkerbehov stærkt reduceret. To stykker chokolade, så var jeg mættet. Det var dog kun en begrænset periode, jeg var så asketisk.
Glæden er i dag min faste følgesvend. Jeg tænker at nogen må synes jeg er tosset, når jeg sidder og ”danser” til lækker musik, når jeg kører bil.
Min nattesøvn er blevet væsentlig bedre. Jeg har haft adskillige nætter, hvor jeg har sovet godt. Det er ellers en af mine store udfordringer, og i perioder har jeg højst sovet tre timer i løbet af en nat. Jeg har stadig dårlige nætter, men de gode er der blevet væsentlig flere af.

Jeg har allerede booket den næste tur til Ægypten. Har jeg noget valg? Det synes jeg ikke. Jeg glæder mig meget.

Jeg kan kun opfordre andre til at rejse på denne måde. Hanne har ret, - det er fantastisk.

Venlig hilsen

Dorte Bredgaard
Stenløse.